Emnerne i fotomaratonen var:
- Fleksibel kollektiv trafik
- Eksperimenterende arkitektur og byggeri
- Naturformidling
- Byrummet som mødested
- Megasatsninger
- Bredbånd
Den samlede vinder blev Dorrit Hvam fra Kjellerup, der har taget de seks første billeder. Nummer to blev Erik Stougaard fra Silkeborg, der har taget de næste seks billeder. På tredjepladsen kom Solveig Jensen fra Them, der har taget de seks næste billeder. De tre vindere vil hver modtage et gavekort fra Inter Photo i Silkeborg.
Udover at kåre de bedste serier, så udvalgte dommerne Lars Bay fra Fotoklubben Focus og Jens Anker Tvedebrink fra Midtjyllands Avis også de bedste billeder i hver kategori.
Dorrit Hvam vandt i kategorien Fleksibel kollektiv trafik, mens Erik Stougaard vandt kategorierne Megasatsninger og Bredbånd. Solveig Jensen vandt i emnerne Eksperimenterende arkitektur og byggeri og Byrummet som mødested, mens kategorien Naturformidling blev vundet af Jørgen W. Jensen fra Silkeborg (det sidste billede i galleriet nedenfor).
Alle vinderbillederne kan næste uge ses på de fire biblioteker, henholdsvis Hovedbiblioteket i Silkeborg og bibliotekerne i Gjern, Kjellerup og Them, der var vært for fotomaratonen.
Tillykke til vinderne og en stor tak til alle for jeres deltagelse.
