De har nemlig sagt ja til at være ambassadør for siden. Det betyder, at de har indvilget i at lægge minimum fem billeder på og derudover være ansvarshavende ambassadør i én uge. Ansvarshavende ambassadør betyder, at de vil være ekstra aktive i debatten og derudover vælger ugens bedste billede/idé
Ambassadørerne er:
![]() | Ole Frandsen er den første vagthavende ambassadør. Han er på i uge 37. Ole bor i Fårvang sammen med Rikke og deres to børn, Anne og Mads. Ole er afdelingsleder i Jydsk Boldspil-Union i Århus og interesserer sig for sport og politik både lokalt og nationalt. Det afspejler sig blandt andet i, at han er medlem af lokalrådet i Fårvang. |
![]() | Ebbe Høyrup er ambassadør i uge 38. Ebbe arbejder også i Århus. Nærmere bestemt er han direktør i organisationen LMS - Levende Musik i Skolen. Privat bor han sammen med Simone og to sønner i Vrads. En tredje søn bor i Silkeborg. Ebbe sidder i bestyrelsen for Vrads Borgerforening, Bryrup Skole, Vrads Festival og Vrads lokale musikøvehus Spilledåsen, som han var en initiativtagerne til. |
![]() | Johannes Konstantin Neergaard arbejder som musiklærer og kommunikationsmedarbejder på Silkeborg Højskole. Han bor sammen med sin kone og deres tre børn i Alderslyst. Musik og rejser er vigtige ingredienser i Johannes' liv. Både som musikanmelder i Midtjyllands Avis, men også gennem rejser med Højskolens musikhold og tidligere endnu som u-landsfrivillig i Afrika. Johannes er ambassadør i uge 39 |
| | Ambassadøren i uge 40 er Michael Hübertz. Michael arbejder som kontaktchef hos reklamebureauet Metaphor i Vejle. Hanbor dog i Hvinningdal sammen med Karin og deres to børn, Tobias og Alberte. I fritiden spiller Michael musik, maler og fotograferer. En vigtig kilde til inspiration i forhold til både arbejde og fritid er rejser og mødet med andre kulturer. |
![]() | Bente Aarøe er ambassadør i uge 41. Bente bor i Voel sammen med sin mand Søren. De har sammen tre voksne børn. Bente er formand for Billedkunstsamrådet og medlem af Kulturrådet i Silkeborg Kommune. Hun er selv udøvende kunstner, men interesserer sig derudover for håndbold og lokalområdet. |
![]() | Annette Bjerregaard er tidligere højskolelærer. Hun bor midt i Silkeborg og har en voksen søn samt et par bonusbørn og -børnebørn. Annette interesserer sig for korsang, kunst, teater. Hun er medlem af Billedkunstsamrådet. Anette har sagt ja til at være ambassadør i uge 42. |
![]() | Svend Hedegaard er ambassadørkorpsets "udlænding". Svend bor nemlig i Århus sammen med sin kone samt deres søn og datter. Men han kører hver dag på arbejde til Silkeborg, hvor han er områdedirektør i Jyske Bank. I sin fritid spiller han håndbold, løber, går på jagt og er formand for den lokale svømmeklub. Svend er ansvarshavende ambassadør i uge 43. |
| | Den sidste ambasadør, Vibeke Riemer, bor syd for Silkeborg og driver godset Løndal med 500 hektar skov og en hovedbygning, hvor HR-virksomheden PeopleTools holder til og hvor der afholdes forskellige arrangementer. Vibeke er uddannet som læge og HD i organisation. Hun er optaget af, hvordan vi kan indrette det danske samfund på en måde, så flere kan opleve, at de kan få et godt liv. |






